Den Fynske Kulturarvsekspedition

Lejbach & Blendstrup
Den Fynske Kulturarvsekspedition
pris pr. stk .:kr. 249,00

Beskrivelse

100 års forladt fynsk kulturarv svarer igen. 30 fynske steder, der er blevet forladt i løbet af de sidste 100 år, har givet afsæt til ny kunst og litteratur. Samtidigt fortælles de ofte glemte historier om fynske arbejdspladser, erhvervseventyr og meget andet.

"SINDSSYGT FLOT", Kulturen på P1

***** "En smuk og veltilrettelagt bog, der vil pryde ethvert sofabord. Ikke bare på Fyn, men overalt hvor der er læsere, som fascineres af mødet med historien", Claus Christian Koch, Fyens Stiftstidende.

Ikke mange kan beskrive personer og virkelighed(er) som Blendstrup, der både sanser det absurde i det alvorlige og omvendt. (...) En ganske ambitiøs udgivelse i bredformat, der giver god plads til både historier og tegninger.” Kent Skov, Dansk BiblioteksCenter.

Fra bogens bagside:

Rundt omkring på Fyn og øerne ligger fortiden gemt. Fabrikker fastfrosset i tiden. Gasværker, der revolutionerede vores belysning og ændrede vores døgnrytme. Skibsmagnater, der satsede stort og tabte. Skoler, hvor kridtet knapt var tørt, og ligningen manglede svaret. Slottet, der blev rammen om en mands skæbne. Færger fra før vi fik broer og blev landfaste med fætter Kaj. Motorbaner, bygget på hvaler. Kroen, hvor det sidste asfaltbal stadig runger i de mørnede tæpper. Jernbanen, friluftsscenen, og den høje silo i Langeskov. Det var som at rejse i et landskab på vrangen. Gennem landskaber vi nok havde kendt, men aldrig gået ind i på den måde. Historien og fortællingerne kom af sig selv. De sad på frakkerne når vi kom hjem. 

---

Ole Lejbach og Jens Blendstrup har på hvert af de 30 steder forsøgt at indfange fortidens tilstedeværelse og omsat dette til nye fortællinger i deres fabulerende kunst i form af henholdsvis store tegninger og korte fiktive fortællinger. Billedkunstner Ole Lejbach har skabt 30 fantastiske og fantasifulde tegninger. Forfatter Jens Blendstrup har skrevet 30 skønlitterære fortællinger. Med på ekspeditionen var også projektmedarbejder og skribent Ann Ammons, der i 30 korte artikler fortæller stedernes faktiske historie.

"Den Fynske Kulturarvsekspedition" udkommer 9. marts 2018.

Bogen er udgivet af Kulturarv Fyn og er en del af projekt Mod.Strøm. Læs mere om Mod.Strøm her.

Andre produkter der måske vil interessere dig

Holm og Kalv
Holm og Kalv Med Rylen til ubeboede øer
pris pr. stk.:kr. 98,00 Se produkt
Indkøbskurv Der er 0 varer i kurven!
0 varer i din kurv
Total kr. 0,00

Totalprisen er inkl. moms.

Levering

Bestilte varer sendes med Post Danmark. Vi leverer kun varer fra webshoppen til adresser i Danmark. Kontakt museet for forsendelser til udlandet: +45 65 32 37 27.